© Telltale Games

“Minecraft Story Mode” kan nu ‘spilles’ på Netflix

De første afsnit af Telltales “Minecraft Story Mode” fra 2015 kan nu spilles/ses på Netflix.

Det interaktive ‘Choose your own adventure’-spil “Minecraft Story Mode” er nu tilgængeligt på Netflix.

“Minecraft Story Mode” udkom til PlayStation 4, Xbox One, PlayStation 3, Xbox 360, PC, Mac, iOS, og Android tilbage i 2015 og er senere blevet udgivet til Nintendo Switch, Wii U og Apple TV.

Afhængigt af hvilken enhed, som man Netflix-streamer spillet på, så vil ens styring være anderledes, men man skal stadig foretage valg, som man kender det fra Telltales andre spil.

Udvikleren bag spillet, Telltale Games, begyndte at lukke ned i september, men det har hele tiden været planen, at de få resterende ansatte skulle færdiggøre spillet til Netflix, imens et planlagt “Stranger Things”-spil bliver lavet af en anden udvikler i stedet.

Første sæson af “Minecraft Story Mode” skulle kun have fem afsnit, men blev senere udvidet med tre yderligere afsnit, men disse tre afsnit lader ikke til at blive inkluderet af Netflix.

De tre første afsnit af “Minecraft Story Mode” kan spilles på Netflix nu, imens de to sidste kommer den 5. december.

Gravatar

#1 CBM 29. nov. 2018 06:02

Det skal da prøves
https://fricomputer.dk https://retrohardwareheaven.blogspot.com/ #ComeToTheDuckSide www.duckduckgo.com, AMD + ASUS = kvalitet! #BringBackTheKeyboard #JackOn SailfishOS rocks! 010000100110100101101110011000010111001001111001

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login