© WBGames

“Mortal Kombat 11” afsløret med voldelig trailer

Det længe rygtede “Mortal Kombat 11” har nu fået sin første voldelige trailer.

Man har længe gået ud fra, at NetherRealm arbejdede på et nyt “Mortal Kombat”, fordi de i de sidste mange år har skiftet mellem at lave den voldelige kampserie og “Injustice”-spillene.

Nu er “Mortal Kombat 11” så officielt blevet afsløret med en voldelig trailer, hvor de velkendte figurer Scorpion og Raiden kæmper mod hinanden.

NetherRealm skriver, ifølge Eurogamer, at “Mortal Kombat 11” har en ny grafik-engine, der lader en komme tæt på de voldelige og kranieknusende øjeblikke, og samtidig har spillet ‘Custom Character Variations”, der lader dig skræddersy figurerne til ens smag – ligesom i “Injustice 2”.

“Mortal Kombat 11” udkommer til PC, Xbox One, PS4 og Nintendo Switch den 23. april.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login