© Nintendo

Nintendo tilføjer VR-understøttelse til “Super Mario Odyssey” og “Breath of The Wild”

To af de største Nintendo Switch-titler, “Super Mario Odyssey” og “The Legend of Zelda: Breath of The Wild”, kan snart spilles i VR.

I starten af marts afslørede Nintendo, at de ville lave et “Labo”-papsæt med VR-briller – læs mere her.

De VR-briller skal nu bruges til noget lidt større end de små mini-games i “Labo”-sættet.

“Super Mario Odyssey” får en ny VR-mode, hvor man kan spille en række missioner, som er lavet specifikt til VR.

Samtidig kommer VR-understøttelse også til “The Legend of Zelda: Breath of The Wild”, men her er der tilsyneladende ikke bare tale om en mode, men hele spillet i VR.

Dette kan dog være en udfordring, da VR-sættet ikke kommer med en rem til at holde pap-brillerne på plads. Det ville altså umiddelbart betyde, at man selv er nødt til at holde Switch-konsollen op til ens øjne, imens man spiller.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login