© Nvidia / Mojang

Nvidias ray-tracing er kommet til “Minecraft”

Nvidia har officielt tilføjet ray-tracing til “Minecraft” og flere kommende spil også.

“Minecraft” er nok ikke kendt som et grafisk vidunder, men det stopper ikke Nvidia i at tilføje ray-tracing-effekter til det populære spil.

Med disse effekter simuleres lys på en realistisk måde i spillet. Det betyder blandt andet, at man vil kunne se refleksioner i guld-klodser og i vand, som de ser ud i virkeligheden.

Mere specifikt er der tale om den type ray-tracing, som man kalder ‘path tracing’. Denne type effekter har en modder tidligere tilføjet, men Nvidias RTX-effekter er nemmere at tilføje, hvis man har et af de nyere Nvidia-grafikkort, der understøtter det.

Nvidia har derudover annonceret, at der kommer ray-tracing til en række kommende spil inklusiv “Dying Light 2”, “Metro Exodus – The Two Colonels”-DLC, “Call of Duty: Modern Warfare”, “Control”, “Vampire: The Masquerade – Bloodlines 2” og “Watch Dogs: Legion”.

Læs også Modder tilføjer ray tracing-lignende effekter til “Minecraft”.

 

Gravatar

#1 kblood 20. aug. 2019 05:24

Det har nu været muligt i mindst 6 måneder mener jeg det er... men stadigt værd at nævne, ret sikker på mange har overset det. BigScreen VR bruger også Raytracing og så er der selvfølgelig den Quake 2 RTX version som Nvidia hjalp med at udvikle og udgav officielt.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login