© Rockstar Games

Ny ‘Battle Royale’-mode er ude til “Red Dead Online”

Ny opdatering tilføjer en ‘Battle Royale’-inspireret mode med 32 spillere til “Red Dead Online”.

Online-delen af “Red Dead Redemption 2” havde allerede en ‘Battle Royale’-lignende mode, da online-betaen startede, men her kunne man kun bruge buer og kasteknive.  Nu kommer noget, der er tættere på den ægte vare.

Rockstar har afsløret den nye ‘Gun Rush’-mode, hvor 32 mennesker skal kæmpe for at være den sidste, der overlever i et cirkelformet spille-område, der bliver mindre og mindre.

Ligesom man kender det i populære spil som “PUBG” og “Fortnite”, skal man selv på jagt efter våben og ammunition rundt på banen.

Moden kan både spilles solo og som et hold, og den er tilgængelig nu.

Rockstar fortæller samtidig, at “Red Dead Online” vil fortsætte som beta i nogle måneder endnu, imens de justerer forskellige ting.

Læs mere om opdateringen og de forskellige tilføjelser, som den medbringer her på Rockstars officielle side.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login