© PUBG Corp.

Ny “PUBG”-app: Se om du har skudt en Twitch-streamer

PUBG Report lader dig se det øjeblik, hvor du bliver dræbt af eller dræber en Twitch-streamer i “PUBG”.

Har du nogensinde tænkt over, om du har været en del af en Twitch-stream uden at vide det? Det behøver du ikke spekulere så længe over, da et nyt program kan hjælpe dig, ifølge Eurogamer.

Med PUBG Report kan man nemlig finde en liste med alle de Twitch-streams i de sidste 14 dage, hvor du har skudt eller er blevet skudt af en streamer.

Hvis man trykker på et punkt på listen, vil man endda blive taget direkte hen til den relevante del af streamen.

Appen virker endnu ikke for konsol-spillere, men udvikleren skriver, at det er på vej.

Du kan selv prøve at se, om du har skudt en streamer inden for de sidste 14 dage ved at indtaste dit “PUBG”-navn lige her.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login