© Rockstar Games

Ny undersøgelse: Computerspil gør ikke folk voldelige

En ny undersøgelse afviser, at der skulle være en forbindelse mellem voldelig adfærd og voldelige computerspil.

Endnu engang er det blevet undersøgt, om der skulle være en forbindelse mellem voldelig adfærd hos teenagere og voldelige computerspil – svaret er stadig nej.

Det viser en undersøgelse fra Oxford University, som mere end 1.000 14- og 15-årige har deltaget i.

Forskerne bag har taget en række forbehold, som tidligere undersøgelser ikke har gjort. De har blandt andet brugt svar fra teenagernes forældre og værger i stedet for kun at bruge svar fra de unge selv.

En af hovedforskerne bag, Andrew Przybylski, fortæller at et stort problem med tidligere undersøgelser af denne type er, at der er forskellige måder at analysere de samme data.

Selektiv udvælgelse af resultater kan lægge unødig vægt på den moralske panik, der er omkring computerspil,” fortæller Przybylski.

Specielt i USA har computerspil ofte fået skylden for blandt andet skoleskyderier. Sidste år blev det endda debatteret i Det hvide hus – læs mere om det via Newz.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login