© Nintendo

Ny “Yoshi”-platformspil kommer til Nintendo Switch i marts

Switch-spillet “Yoshi’s Crafted World” kommer den 29. marts.

Det er et stykke tid siden, at 2,5D-platformspillet “Yoshi’s Crafted World” blev afsløret, men nu ved vi, hvornår spillet kommer – nemlig den 29. marts.

Udgivelsesdatoen er blevet afsløret sammen med en ny Story Trailer, der fortæller lidt om handlingen i spillet. Dog viser den ikke noget gameplay, men det kan man se i den lidt ældre video fra Nintendos Treehouse-stream nedenfor.

Nintendo-selskabet Good-Feel står bag Switch-spillet, ligesom de før har gjort det med de flotte platformspil “Yoshi’s Wooly World” og “Kirbys Epic Yarn”.

En ny udgave af Wii-spillet “Kirbys Epic Yarn” er på vej til Nintendos håndholdte 3DS, og det har også fået en udgivelsesdato. “Kirby’s Extra Epic Yarn” kommer således den 8. marts.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login