© Warner Bros. Interactive Entertainment

Nyt “Batman”-spil muligvis på vej fra “Arkham Origins”-udvikler

Et nyt “Batman Arkham”-spil er tilsyneladende på vej, og vi ved muligvis mere senere i dag.

Rocksteady Studios stod bag de tre “Batman”-spil “Arkham Asylym”, “Arkham City” og “Arkham Knight”, men det var et andet selskab, nemlig WB Games Montreal, der stod bag “Arkham Origins”, som udkom i 2013 efter “Arkham City”.

Imens vi stadig venter på, at Rocksteady annoncerer deres næste projekt, så har skaberne af netop “Arkham Origins” teaset, hvad der kan vise sig at være et nyt “Batman”-spil på Twitter.

I anledningen af Batmans 80-års jubilæum søndag delte WB Montreal en video, hvor Batman-logoet vises, imens fire andre logoer dukker op i få splitsekunder.

Mange fans mener, at udvikleren teaser et nyt spil i “Arkham”-serien, og at de logoer peger i retningen af den hemmelige organisation i “Batman”-universet med navnet Court of Owls og skurken Ra’s al Ghul.

Efterfølgende har WB Montreal delt en mere direkte teaser, som kan ses nedenfor, der mere tydeligt viser de forskellige logoer.

Disse teasers kunne også meget vel betyde, at vi får mere at vide snart. Det kan faktisk vise sig at være meget snart, da Sony afholder en State of Play-stream i aften klokken 22, hvor de blandt andet vil tale mere om “Last of Us: Part II” – og et nyt “Arkham”-spil kunne således også blive afsløret ved denne lejlighed.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login