© Activision

Overblik: Se alle nye spil og trailers fra The Game Awards

Få det fulde overblik over alle de fede trailers og afsløringer fra The Game Awards-showet.

The Game Awards blev afholdt i nat, hvor “God of War” endte med at løbe med den store pris. Men det var ikke det eneste, der skete ved showet, da der også blev afsløret en masse nye spil og vist en masse fede trailere.

En af de største nyheder ved showet var muligvis, at Playstation-klassikeren “Crash Team Racing” får en remaster – læs mere og se traileren her.

Derudover er der et nyt post-apokalyptisk “Far Cry”-spil på vej med undertitlen “New Dawn” – se den vilde trailer her.

Snart bliver der også mulighed for at lave brutale fatalities i “Mortal Kombat 11”, der også blev afsløret ved showet – se mere her.

“Dragon Age”-fans fik en lille teaser til det nye spil i serien, der har været mange år undervejs – se teaseren her.

Fans af Marvel og “Diablo”-inspireret gameplay kan også se frem til et nyt spil. “Marvel Ultimate Alliance 3” blev nemlig afsløret med en trailer, som man kan se lige her.

‘Battle Royale’-spillere fik lov til at se den nye “PUBG”-bane, der snart kan spilles – se afsløringen her.

Et andet spil, som mange fans har ventet på, er efterfølgeren til kult-klassikeren “Psychonauts”. I nat fik “Psychonauts 2” så sin første gameplay-trailer, som kan ses herunder.

Obsidian, der er skaberne af “Fallout”-serien, og som stod bag det anmelderroste “Fallout: New Vegas”, afslørede også et helt nyt spil.

“The Outer Worlds” er deres nye sci-fi-RPG, som man kan se i den nye trailer herunder.

Bethesda var også til stede – trods et utal af “Fallout 76”-problemer – og de viste det post-apokalyptiske open-world-spil “Rage 2” frem i en ny trailer.

Capcoms “Devil May Cry 5”, der snart er aktuelt, fik en ny, vild trailer.

Indie-udvikleren Supergiant Games, der står bag anmelderroste spil som “Bastion” og “Pyre”, afslørede deres nye spil “Hades”, der kan spilles nu via early access på Steam og Epics nye digitale butik.

Duffer-brødrene, der står bag Netflix-serien “Stranger Things”, mødte op og afslørede “Stranger Things 3: The Game”, som ikke er lavet af Telltale – som det ellers var planen.

En lidt mindre afsløring var, at det populære kult-spil “Stanley Parable” bliver udgivet i en “Ultra Deluxe”-udgave til konsoller. Det blev også afsløret med en trailer, der kan ses herunder.

“Super Smash Bros. Ultimate”, der udkom i dag til gode anmeldelser, fik også afsløret den først DLC-gæstekarakter, der kommer til spillet. Der er tale om Joker fra “Persona 5”, hvilket er overraskende, når “Persona 5” er et Playstation-eksklusivt spil.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login