Newz.dk abonnement

Slip for reklamerne på newz.dk ved at oprette en bruger og tegne et abonnement.




Kloonigames

Gameplay før grafik: Crayon

, indsendt af cycloneb, redigeret af Pernicious

Nogle gange er det virkelig tydeligt, hvor meget gameplay reelt betyder for de spil, vi spiller. Man kan have den bedste grafik, men uden gameplay ryger det hurtigt ud til højre igen.

Det behøver dog ikke være sådan. Der er set flere eksempler på, at godt gameplay ikke behøver afhænge af grafikken. Crayon er et eksempel på dette.

Spillet blev udviklet på kun 5 dage af Petri Purho, men er blevet så populært, at han nu er gået i gang med at lave en deluxe-udgave. Den følger samme tidstermin, som mange andre større spil - den er færdig, når den er færdig.

Spillet er gratis og kan hentes på Kloonigames hjemmeside, hvor man også kan se en video af den kommende deluxe-udgave. P.t. har Purho kun lavet spillet til pc, men andre har lavet en udgave til iPhone/iTouch under navnet iPhysics.

Flickr - remon.rijper

Amerikansk militær åbner spilafdeling

Via Training and Simulation Journal - , redigeret af Net_Srak

Det amerikanske militær har i mange år brugt modificerede spil, som træningsmidler i forskellige situationer. Nu har militæret så startet deres egen afdeling for spiludvikling, kaldet Project Office for Gaming under afdelingen Training and Doctrine Command.

Project Office for Gaming, skal ikke udvikle spil som vi kender det fra spilbutikkernes hylder, men skal fokusere på at integrere de tekniker der i dag bruges til moderne spil, ind i militærets egne træningsprogrammer.

Et af målene, er at lave hvad man kalder "Army simulation toolkit", hvor det er muligt for soldater og befalingsmænd, at opbygge en virtuel version af en mission, så den kan afprøves inden man går i gang i den virkelige verden.

Nogle af de ting der skal til, for at et sådant system kan realiseres, er muligheden for hurtigt at importere geografisk data, samarbejde med andre militære systemer og mulighed for at udføre after-action reviews.

Nvidia

Triple-SLI testet

Via PC Games Hardware - , redigeret af Net_Srak

Nvidia har været på besøg hos det tyske blad, PC Games Hardware (PCGH), hvor de havde en maskine med, udstyret med tre GeForce 8800 Ultra kort i SLI.

PCGH fik lov til at teste på maskinen, hvor man naturligvis prøvede Crysis på den. Ikke overraskende, kunne maskinen trække Crysis i 1920x1200 i very high opsætningen og stadig være spilbar, med et gennemsnit på 39,7 billeder i sekundet. Det er værd at bemærke, at testen blev foretaget i den mest krævende grafiske bane Crysis har, Paradise Lost, en bane de fleste kender som "sne banen".

Paradise lost med 4xFSAA var dog en for stor mundfuld ved 1920x1200, hvorfor man måtte skrue opløsningen ned til 1680x1050 eller 1280x1024, for at opnå flydende gameplay.

Nvidia anbefaler at man har en 1100 watts strømforsyning, hvis man ønsker at køre triple-SLI. Under testen hos PCGH, nåede man op på at bruge 819W.

Nyheden er på tysk.

Microsoft

Universitet lukket efter trussel over Xbox Live

Via Cumberland Times - , redigeret af Net_Srak

Imens at den 19-årige studerende, Allieu Shaw, var i gang med at spille Call of Duty 4 online via Xbox Live, kommenterede han over for de andre spillere, at han ville skyde hans skole i stykker og kom med kommentarer om hvordan det skulle ske.

Det fik en af medspillerne, Kaipo Damurand fra Oregon, til at kontakte politiet i Frostburg, hvor Shaw studerede. Man vidste på det tidspunkt ikke hvilken skole der var tale om, så alle skoler i området, inkl. universitetet, blev bedt om at øge deres sikkerhed. Ikke mindre end 40 betjente tog afsted for at patruljere universitetsområdet, for at forhindre en evt. massakre.

Ved at kontakte Microsoft, lykkedes det politiet at finde frem til Shaws adresse, og de kunne senere anholde ham på hans kollegie. Shaw meddelte politiet at han kun havde kommet med sine kommentarer for sjov.

Sony Computer Entertainment

PS2 stadig den mest anvendte konsol

Via Gamesindustry.biz - , redigeret af Net_Srak

At PlayStation 2 stadig er meget populær, fortæller nye målinger fra USA, foretaget af The Nielsen Company, sit tydelige sprog om. Målingerne ser på hvor meget spiltid der bliver brugt på de enkelte konsoller, og her fører PS2 klart med 42%.

Generelt set viser målingerne, at der stadig er masser af gamle konsoller i brug. Nummer to på listen er den gamle Xbox med 13,9%, efterfulgt af Xbox 360 med 11,8%. Nintendos gamle konsol Gamecube tager 7,1% af spillernes tid, mens Wii tager 5,5%. Til sidst finder man PS3 med 2,5%. De resterende ca. 17%, bliver brugt på endnu ældre konsoller så som Playstation, Nintendo 64 og Dreamcast.

På markedet for pc-spil, har The Nielsen Company set på hvor mange timer, enkelte spil i gennemsnit bliver spillet om ugen. World of Warcraft ligger her klar i spidsen med 17 timer, efterfulgt af The Sims med lidt under 5 timer.

Digital Out A/S

Spilstøtte til dansk Xbox Live-spil

Via Digital Out - , redigeret af Pernicious

For første gang nogensinde får en dansk spilproduktion, støtte fra Nordisk Ministerråd. Støtten er på 500.000 kroner og går til firmaet Digital Out, og de skal bruges på at udvikle et arkadespil, der bærer navnet "Asteroid Cowboys".

Spillet er indtil videre kun tiltænkt Xbox Live Arcade, men det kan nemt overføres til andre platforme såsom Steam, Playstation Network eller Wii Ware, skriver Digital Out i en pressemeddelelse.

Asteroid Cowboys er et let, hurtigt, refleksbetonet og taktisk multiplayerspil, hvor spillerne skal indfange asteroider med deres lassoer og derpå slynge dem mod hinanden - både som våben og for at høste mineralerne fra asteroiderne.

Christian Hviid, Gamedesigner skrev:
Lassoen er meget dynamisk og livagtig, så man kan virkelig føle dens kraft og time ens kast for at knuse ens modspillere. Det giver nogle forrygende underholdende og tit uforudsigelige spil.

Spike

Spike TV annoncerer "Video Game Awards" vindere

Via CNN Money - , redigeret af Net_Srak

For femte år i træk, udkårer Spike TV de bedste spil som er udkommet i årets løb. Denne gang var det Samuel L. Jackson som skulle kåre vinderne af 2007. Modsat tidligere shows, er vinderne noget mere realistiske og spil der rent faktisk er udgivet.

Det bedste spil blev 2K Games Bioshock, som både løb af med Game of the Year, Best X360 Game og Best original Score. Microsoft Game Studios Halo 3 og Rockband løb begge af med 2 sejre.

Nogle af vinderne ses herunder:

[list]

[li]GAME OF THE YEAR: Bioshock[/li]

[li]STUDIO OF THE YEAR: Harmonix[/li]

[li]BEST GRAPHICS: Crysis (Electronic Arts/ Crytek)[/li]

[li]BEST XBOX 360 GAME: BioShock[/li]

[li]BEST WII GAME: Super Mario Galaxy (Nintendo/ Nintendo)[/li]

[li]BEST PS3 GAME: Ratchet & Clank Future: Tools of Destruction (Sony Computer Entertainment/ Insomniac Games)[/li]

[li]BEST PC GAME: The Orange Box (Valve/ Valve)[/li]

[/list]

En samlet liste af alle vindere, kan ses ved at følge linket til nyheden.

Eidos Interactive Ltd.

Eidos modificerer karakterer af Kane & Lynch

Via Kotaku - , indsendt af Xill, redigeret af Pernicious

Efter den seneste tids stormvejr omkring spillet Kane & Lynch, pustes der nu nyt liv i sagen.

Besøger man spillets officielle hjemmeside, vil man, efter en flash intro, se to citater fra GameSpy og Game Informer med tilhørende karakterer af spillet. Problemet er at begge er sandheder med modifikationer.

GameSpy citeres for at have skrevet,

It's the best emulation of being in the midst of a Michael Mann movie we've ever seen.

Dette er imidlertid ikke taget fra GameSpy's anmeldelse, men derimod fra et preview på E3 2007 messen tidligere på året. Desuden vises der fem stjerner, men GameSpy gav rent faktisk spillet 3 ud af 5 stjerner i deres endelige anmeldelse (hvilket i øvrigt Gerstmann også gav det i hans anmeldelse for GameSpot).

Det samme gør sig gældende med et citat fra Game Informer, det stammer ikke fra anmeldelsen. Ligeledes skulle de have givet spillet fem stjerner, men Game Informer giver slet ikke karakterer i form af stjerner, men som et tal mellem 0 og 10, de gav det spillet 7/10.

CCP

Eve Online-patch sletter boot.ini

Via Quickjump - , redigeret af Net_Srak

En noget uheldig fejl sneg sig ind i den første version af den nye Trinity-patch til Eve Online, som nåede at være tilgængelig i nogle få timer, før fejlen blev opdaget. Den ramte patch er Classic to Premium-versionen. For at rydde op i Eve Online-installationsbiblioteket sletter patchen en række filer, heriblandt en boot.ini-fil, der tilhører Eve Online. Uheldigvis var patchscriptet lavet sådan, at den sprang til roden af drevet for at slette denne fil.

Hvis man havde installeret Eve Online på sit systemdrev, og man kører Windows XP, slettes boot.ini-filen for XP, hvilket gør, at Windows efterfølgende ikke kan starte.

Fejlen er nu rettet, og en ny version af patchen er tilgængelig. Hvis man skal opdatere Eve Online, er det derfor en god idé at sikre sig, at man har den nyeste version af patchen.

FigurePrints

Få lavet en figur af din WoW-karakter

Via Gaming Steve - , redigeret af Net_Srak

I forbindelse med at Dell lancerede en speciel World of Warcraft-udgave af deres XPS M1730 bærbare computer, var en af de specielle ting [url= såkaldt "Gold ticket"[/url], som køberen kunne bruge til at få lavet en figur af sin egen karakter fra spillet.

Firmaet bag denne service, FigurePrints, tilbyder nu alle World of Warcraft-spillere fra den 11. december, at kunne få lavet deres favoritkarakter om til en lille figur i skala 1:18. Det betyder, at et almindelig menneske vil blive ca. 10 cm høj, ekskl. basen den står på.

Figurerne bliver lavet ved at importere data direkte fra serverne. Kunden kan selv vælge hvilket udstyr, af det karakteren ejer, der skal bruges til figuren, og hvordan den skal posere. Systemet vil automatisk tilføje ekstra fylde til de steder, der vil være for tynde til en fysisk figur; desuden bliver polygoner glattet ud, så figuren ikke bliver for kantet. De enkelte figurer bliver gennemgået manuelt af en FigurePrints-medarbejder, for at sikre at alt er optimalt.

Figuren bliver lavet af en 3D-farveprinter og placeret på en af flere forskellige baser, man selv kan vælge. Det hele dækkes af en glasklokke for at beskytte figuren.

Prisen bliver $99,95, dertil kommer $14,95 til at dække forsendelsesomkostninger i USA og Canada. Om servicen vil kunne bruges uden for Nordamerika, nævnes ikke.