© PewDiePie / YouTube

PewDiePie dropper Twitch: Vil have streamere over på ny platform

Verdens største YouTuber, PewDiePie, vil have streamere til at streame spil på DLive i stedet for sider som Twitch.

Felix ‘PewDiePie’ Kjellberg vil fremover streame spil fast på DLive.

Det skriver Variety.

Tidligere har PewDiePie – der er verdens mest populære YouTuber målt på abonnenter – ellers brugt Twitch (og YouTube) til at streame spil, men nu har han slettet alle sine videoer på Twitch.

PewDiePie vil derudover også lokke andre streamere over på DLive. Derfor tilbyder han andre spil-streamere mellem 10.000 og 50.000 dollars i platformens digitale valuta, Lino-points, hvis de skifter.

Ifølge den svenske YouTuber handler det blandt andet om, at sider som Twitch tager en stor andel af de penge (50 % i Twitchs tilfælde), som streameren tjener igennem abonnementer på siden.

DLive lover, at de ikke vil tage noget af streamerens indtjening.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login