© Activision Blizzard

Problemer rammer udviklingen af næste års “Call of Duty”: Bliver angiveligt “Black Ops 5”

“Call of Duty” i 2020 bliver angiveligt “Black Ops 5” i stedet for et Vietnam-baseret spil, der skulle foregå under den kolde krig.

Activision har tre store udviklere til at lave “Call of Duty” på skift, så der kan være et nyt spil i serien hvert år.

Men for første gang siden 2012 ser det ud til, at denne cyklus ændres.

Næste års “Call of Duty” skulle være lavet af Sledgehammer (“WWII” og “Advanced Warfare”) i samarbejde med Raven, men tre kilder fortæller Kotaku, at uenigheder mellem de to selskaber har ført til, at Treyarch, der stod bag sidste års “Black Ops 4”, nu skal tage over.

Det betyder også, at den oprindelige, uofficielle plan om at lave et “Call of Duty”, der foregik under den kolde krig – formentlig i Vietnam – nu er skrottet til fordel for “Black Ops 5” med Treyarch ved roret.

Samtidig har Treyarch nu kun haft to år til at lave deres spil i stedet for de sædvanlige tre år, hvilket mange af de ansatte i selskabet frygter vil føre til ‘voldsomme overarbejdstimer’.

Dette års “Call of Duty”, der forventes at være “Modern Warfare 4”, bliver umiddelbart ikke påvirket af denne omrokering.

Men Kotaku skriver, at Activision overvejer at inkorporere ‘free-to-play’-elementer i dette års “Call of Duty”.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login