© Rockstar Games

“Red Dead Online”-beta bliver udrullet fra i dag

Så er den her. “Red Dead Online”-betaen bliver udrullet fra i dag af.

De første spillere kan få adgang til online-delen af “Red Dead Redemption 2” fra i dag af.

For at undgå for mange tekniske problemer ved udgivelsen denne uge, så bliver adgangen til online-betaen udrullet gradvist, som det fremgår herunder:

  • Fra i dag kan dem, som har købt den dyre “Red Dead Redemption 2: Ultimate Edition” spille online-betaen.
  • Fra i morgen, d. 28, november, af kan alle dem, som har spillet “Red Dead Redemption 2” på udgivelses-dagen den 26. oktober, spille med.
  • Fra torsdag d. 29. november kan alle dem, som har spillet “Red Dead Redemption 2” mellem den 26. og 29. oktober, spille med online.
  • Fra fredag d. 30. november kan alle “Red Dead Redemption 2”-spillere være med.

I denne online-del kan man danne Posses med op til syv spillere, hvor man kan samle sig omkring ens Camp, spille missioner, tage ud og jage og fiske, besøge byer og kæmpe mod andre bander.

Læs mere om den nye online-del på Rockstars hjemmeside.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login