© Rockstar Games

“Red Dead Redemption 2”-spillere chikanerer virkelighedens Colm O’Driscoll

Flere “Red Dead Redemption 2”-spillere har chikaneret en virkelig mand, der deler navnet Colm O’Driscoll med spillets skurk.

En af hovedskurkene i “Red Dead Redemption 2” er Colm O’Driscoll, der er lederen af den rivaliserende bande. En virkelig, irsk mand deler navn med bandelederen, hvilket har fået en række spillere til at chikanere manden.

Det skriver Eurogamer.

Den virkelige O’Driscoll fortæller, at han har modtaget en række beskeder via Twitter og Instagram.

Nogle af dem er harmløse jokes, men andre er både grove og truende, hvor en person eksempelvis har skrevet til ham, at han er på listen over de personer, han vil skyde.

O’Driscoll fortæller, at han er bekymret for spillerne:

Jeg synes det er ret sjovt, men beskederne er begyndt at være irriterende. En lille del af mig er bekymret for, at disse mennesker er så følelsesmæssigt investeret i spillet, at de begynder at miste opfattelsen af, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login