© Capcom

Remake af horror-klassikeren “Resident Evil 2” får snart demo

Der er skruet op for grafikken og for gyset, når du på fredag får én chance på 30 minutter til at nå så langt som muligt i “Resident Evil 2”-demoen.

Den fan-elskede zombie-klassiker “Resident Evil 2” får et skræmmende remake denne måned, og spillet får nu også en demo allerede på fredag.

Den såkaldte “1-shot”-demo giver dig 30 minutter til at nå så langt, som du kan, og derefter er det slut – du vil altså ikke kunne spille demoen igen, efter den halve time er gået.

Demoen begynder med den nystartede politibetjent Leon S. Kennedy, der skal forsøge at flygte fra Racoon Citys politistation.

Udvikleren Capcom anbefaler derfor, at man sparer på ammunitionen og ikke fylder hver en zombie med kugler, da du i så fald formentlig ikke vil nå slutningen af demoen.

Uanset hvordan demoen slutter, så kommer man til at se en ny trailer, der er eksklusiv til demoen.

“1-shot”-demoen kan downloades på PC (via Steam), Playstation 4 og Xbox One fra på fredag d. 11. januar til den 31. januar.

Denne nye version af “Resident Evil 2” udkommer den 25. januar.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login