© Roblox Corporation

“Roblox” overhaler “Minecraft”: Har 100 millioner aktive spillere om måneden

“Minecraft” er stadig et af de mest populære spil i verden, men “Roblox” har endnu flere aktive spillere.

“Roblox” bliver sjældent diskuteret i medierne og er ikke et spil, som alle overhovedet har hørt om i modsætning til “Minecraft”.

Alligevel har “Roblox” nu flere månedligt aktive spillere end “Minecraft”, da der nu er 100 millioner spillere, som logger ind hver måned, skriver Eurogamer.

Tilbage i marts fortalte Microsoft til sammenligning, at de havde 91 millioner aktive spillere om måneden.

“Roblox” udkom helt tilbage i 2006, men har fundet et meget stort publikum siden på PC, Xbox One og smartphones.

Der er tale om en MMO, der ligesom “Minecraft” giver stor valgfrihed i, hvad man kan lave. Spillere kan lave deres egne baner og spil, og der er således over 50 millioner brugerskabte oplevelser i “Roblox”.

“Minecraft” har dog fået lidt af en renæssance i den seneste tid, hvor streamere og store YouTubere igen er begyndt at dække spillet.

Samtidig udgiver Microsoft også snart “Minecraft Earth”, der kan blive deres svar på “Pokémon Go”.

Læs også Det “Pokémon Go”-lignende “Minecraft Earth” får nyt gameplay – beta starter snart.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login