© Psyonix

“Rocket League” dropper loot boxes

Senere i år er det slut med loot boxes i “Rocket League”. I stedet vil man kunne se, hvad man får på forhånd.

Psyonix og de nye ejere hos Epic har valgt at fjerne loot boxes i det populære multiplayer-spil “Rocket League”.

Det skriver udvikleren på den officielle “Rocket League”-side.

Ændringen sker senere i år, og i stedet for loot boxes vil det være muligt at se, hvad man køber på forhånd.

De sammenligner ændringen med den, som Epic introducerede i “Save the World”-delen af “Fortnite” i starten af året.

Her blev spillets såkaldte V-Buck Llamas ændret til X-Ray Llamas, hvor spilleren kunne se, hvad de fik for deres in-game-penge. Hvis de så ikke var interesseret i det, de så, så kunne de vente til dagen efter med at bruge pengene.

Det Battle Pass-inspirerede Rocket Pass Premium, DLC-biler og tingene i Esports-shoppen vil fortsat også kunne købes i “Rocket League”.

Læs også Epic køber “Rocket League”-udvikler: Fjerner muligvis spillet fra Steam.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login