© Rockstar Games

Rockstar laver egen PC-launcher: Kan betyde “Red Dead Redemption 2” på PC

“Grand Theft Auto”-udvikleren Rockstar har nu deres egen launcher på PC, ligesom EA og Ubisoft også har. 

Steam er ikke nok for mange spil-selskaber på PC. EA har derfor fået deres egen launcher i Origin, Ubisoft har UPlay og “Fortnite”-udvikleren Epic har som bekendt deres egen Steam-konkurrent i Epic Games Store.

Nu følger Rockstar trop og har derfor lanceret Rockstar Games Launcher, hvor man nu kan finde deres PC-spil som “Grand Theft Auto 5” og “L.A. Noire” samt ældre spil som “GTA: Vice City”.

Det skriver Kotaku.

Samtidig tilbyder Rockstar i øjeblikket, at man kan få “Grand Theft Auto: San Andreas” gratis på PC, hvis man downloader Rockstar Games Launcher.

Hvis man ejer et af disse Rockstar-spil på Steam i forvejen, vil man i Rockstars launcher kunne trykke på ‘Play on Steam’, hvorefter Steam-launcheren vil blive åbnet også.

Det er uklart, om Rockstar vil stoppe med at udgive deres PC-spil andre steder end i deres egen launcher, som EA f.eks. gør, men mange fans ser den nye PC-launcher som et bevis på, at “Red Dead Redemption 2” er på vej til PC.

Det ville unægteligt også være en god måde at lokke PC-spillere til at bruge den nye launcher, da fans længe har ønsket en PC-version af sidste års “Red Dead Redemption 2”, så de kan spille med forbedret grafik og med diverse mods.

Læs mere og download Rockstar Games Launcher her.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login