© Sega

Se første omgang gameplay fra Alien: Isolation

Sega og The Creative Assembly giver Alien-franchisen endnu et skud i bøssen med det kommende Alien: Isolation, og nu har du mulighed for at se, om de er på ret køl.

Hos IGN har de nemlig fået mulighed for at få en lille gameplay-demonstration af det Isolation, der ifølge Sega vil blive et mere slowpaced horror-spil i stil med Amnesia.

Det første vi opdager er, at Amanda Ripley kun er udstyret med en scanner, der bliver et af hendes få værktøjer til at udforske og overleve den tilsyneladende forladte og meget mørke rumstation, hvor hun prøver på at finde ud af, hvad der skete med hendes mor, Ellen Ripley.

Alien: Isolation bliver udviklet til pc, Xbox 360, PlayStation 3, PlayStation 4 og Xbox One med henblik på udgivelse i efteråret.

Se den omtalte video nedenfor.


Gravatar

#1 SShadowS 14. jan. 2014 16:10

Shut up and take my money!
Gravatar

#2 David Munch 14. jan. 2014 17:04

Haha, det var virkelig en fed video! Rigtigt gode kommentarer!

Det vil jeg se frem til!
Gravatar

#3 Piquet 14. jan. 2014 18:21

Synes det er vildt fedt, at de holder sig inden for de rammer som den første Alien film satte, hvor det handler om ren overlevelse, og ikke bare at skyde aliens på stribe. Glæder mig virkelig til det kommer, virker som et sikkert køb. :-)

Har altid bedst kunne lide Ridley Scotts bud, som i mine øjne, er langt mere uhyggelig og dyster end de efterfølgende Alien film. Persongalleriet virkede også langt bedre for mig, jeg følte slet ikke samme sympati for de andre karakterer i de efterfølgende film, som jeg gjorde i den 8. passager. Selvom jeg også synes godt om James Camerons bud, så synes jeg også, at den drejede franchisen for meget over i macho pis og big guns, men igen er det jo et spørgsmål om, hvad man bedst kan lide.
Gravatar

#4 KickAssFairy 14. jan. 2014 18:54

Personligt bryder jeg mig ikke om survival horror/puzzle genren. Undtagelsen der bekræfter reglen her må være Dead space franchiset der tiltalte mig, ved hjælp af at have shooter elementet.
På den anden side synes jeg heller ikke Colonial Marines havde meget at byde på når det kom til stemning (hvis man et øjeblik kunne overse de andre ting der ødelagde det spil).

men hvis man betragter "Isolation" som et reboot af selve franchiset, kan jeg da kun bifalde det. Jeg synes det bidrager positivt til universet og jeg kan godt lide at de ikke stjæler plottet fra det eksisterende univers.

Håber virkeligt ikke det kommer til at sutte pik og dø, for jeg tror virkeligt det kunne dræbe spilserien "Alien" overordnet set....
Jeg har hørt der er folk i redmont der kan lide Bing 0.0
Gravatar

#5 Lowice 15. jan. 2014 07:38

Undre mig bare at de altid viser gameplay fra en konsol i stedet for en Pc.

Men fedt ser det ud.
Gravatar

#6 Sonderwald 15. jan. 2014 10:02

Er da oplagt at det skal spilles på Oculus Rift'en, når den engang kommer :)

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login