© EA / Respawn

Season 2: Ny helt og nyt våben afsløret til “Apex Legends”

Respawn har afsløret den 10. helt i “Apex Legends” sammen med et nyt våben og det nye Season 2-Battle Pass.

EA’s EA Play-event er stadig i gang, hvor de netop nu har delt en række detaljer omkring den kommende Season 2 i “Apex Legends” med navnet Battle Charge.

En ny helt, et nyt våben, nye måder at spille på og et nyt battle pass rammer således alt sammen snart “Apex Legends”.

Wattson er den 10. legend i spillet, der i spillets historie har været med til at bygge arenaen, som heltene kæmper i, sammen med hendes far.

Wattson er i stand til at sætte elektriske hegn op, der skader fjenderne og pinger dem, så hele ens hold ved, hvor de er.

Man kan sætte 12 nodes, så hegnet kan sættes op i et utal af forskellige former.

Hendes ultimate er en lille robot, der kan forsvare ens hold på forskellige måder.

Wattsons passive skill er, at ultimate accelerants giver 100% energi til hendes ultimate.

Derudover er, som et læk tidligere afslørede, L-Star fra “Titanfall 2” på vej til “Apex Legends”.

Det nye våben er en light machine gun, der bruger energi som ammo, og den vil kun kunne fås i care packages, fordi det er så kraftigt.

apex legends lstar / Railgun.dk

Respawn teasede desuden større ændringer på banen, der tilsyneladende inkluderer et stort væsen, som man så helte flyve forbi. De ændringer vil komme i starten af sæsonen.

Det nye battle pass er ændret meget fra Season 1. I stedet for i praksis at være tids-baseret, så er det nye challenge-baseret, så man har daglige og ugentlige udfordringer man kan prøve kræfter med.

Det betyder også, at man vil kunne stige level i det nye battle pass meget hurtigere end med det første battle pass.

Elite Queue og en ny Ranked Mode skal desuden gøre det sjovere for de bedste spillere at finde andre rutinerede spillere.

Season 2 starter den 2. juli, hvor den nye helt og alt det andet nævnte indhold kommer.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login