© Railgun

Sony deltager ikke i E3 i 2019: Første gang i spilmessens historie

For første gang i E3-messens 23-årige historie, så deltager Sony ikke.

Normalt ville Microsoft, Nintendo og Sony afsløre ny hardware og nye store spil ved sommerens E3-spilmesse. Men næste år bliver det uden en af de tre store konsol-producenter – nemlig Sony.

Det vil sige, at vi hverken får en ny Playstation eller nye Playstation-spil at se ved messen. Sony vil i stedet finde andre måder at glæde deres fans på:

Playstation fans betyder alverden for os, og vi vil altid innovere, tænke anderledes og eksperimentere med nye måder at glæde gamere på. Derfor har vi besluttet ikke at deltage i E3 i 2019,” fortæller Sony til Gameinformer.

Selskabet fortæller yderligere, at de udforsker nye og bekendte måder, hvorpå de kan gøre deres fans glade i 2019, og at de ikke kan vente med at dele deres planer.

Denne udmelding kommer kort efter, at Sony valgte heller ikke at holde deres PSX-fan-event, hvilket selskabet gjorde af den simple grund, at de ikke følte, de havde nok at vise ved eventet.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login