© Sony

Sony frigiver ny PlayStation 5 teardown-video: her er specifikationerne

Sony fremviser en teardown-video af den kommende PS5-konsol. 

Hvis du er nysgerrig efter, hvilke dele du får med den nye PS5, så kan du nu få det fulde overblik.

I en ny video fra Sony bliver en PS5 med kyndige hænder skilt ad (på japansk, skal det nok pointeres).

Konsollen virker veldesignet med forbrugerne in mente, da man blandt andet har tænkt støjniveau og støvsamling ind i udviklingen.

I videoen kan man blandt andet se, hvordan man tager de to sidepaneler af og får adgang til små støvesugervenlige støvfiltre.

Her er overblikket over alle dele og specifikationer:

Mål: Konsollen er 104 mm bred, 390 mm høj og 260 mm dyb.

I/O: 

  • Forsiden har en USB Type-C port og en USB Type-A port.
  • På bagsiden finder du 2 x USB Type-A porte, en LAN-port, en HDMI-port og strømstikket.

Køling: PS5-konsollen er luftkølet med en 120mm diameter blæser.

Diskdrev: Et diskdrev medfølger den dyrere PS5-version. Diskdrevet er til gengæld monteret med to lags isolering, der nedsætter støj og vibrationer.

WiFi og Bluetooth: En antenne giver dig sidste nye WiFi 6- og Bluetooth 5.1-forbindelse.

CPU: PS5 kommer udstyret med en 8-kerne, 16-tråds Ryzen “Zen 2” CPU fra AMD.

Grafik: Grafikken er drevet af en Radeon RDNA 2-baseret chip også fra AMD.

RAM: 16GB GDDR6.

Lagring: 

  • PS5 kommer udstyret med en specialdesignet 825GB SSD, der skulle give en overførselshastighed på 5.5GB i sekundet og forkorte loading tider markant.
  • Hvis man synes 825GB ikke er helt nok, så er der plads til udvidelser med flere M.2 SSD-drev med PCIe 4.0 support.

PS5-konsollerne bliver lanceret d. 19 november.

Hvis man ikke har behov for et diskdrev, kan man få en Digital Edition PlayStation 5 for 3.399 kroner.

En PlayStation 5 med diskdrev koster 4.199 kroner.

Se hele videoen her. Husk, at den er på japansk, så det er måske en god idé at slå undertekster til.

#1 theadultproxy1 16. okt. 2020 07:51

[Indlæg er markeret som spam]

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login