© Sony Interactive Entertainment LLC

Playstation 5 kommer tidligst om et år

Sony bekræfter, at udgivelsesdatoen for deres næste Playstation er mindst 12 måneder ude i fremtiden.

Sammen med deres resultater for finansåret, der slutter den 31. marts i Japan, har Sony afsløret, at de ikke vil lancere deres næste konsol – muligvis med navnet Playstation 5 – inden for de næste 12 måneder.

Det betyder, at vi tidligst kan få fat i en Playstation i april 2020, men der går nok lidt længere end det.

Den velinformerede Kotaku-journalist Jason Schreier mener nemlig at vide, at Sony har udsendt dev kits – det vil sige udvikler-versioner af PS5 – til udviklere denne måned.

Det sker typisk 18 måneder før udgivelsen af en konsol, så udviklerne kan nå at have spil klar til lanceringen af den nye konsol.

Samtidig har tidligere rygter også peget på en efterårsudgivelse til Sonys næste Playstation.

Dette passer også godt med, at Sony har udgivet alle deres tidligere Playstation-konsoller i november eller december. Playstation 2 er undtagelsen, da den blev udgivet i marts i Japan i år 2000 – men selv denne konsol udkom først i Europa i november.

Læs mere om specifikationerne på Playstation 5 her.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login