© Sony Interactive Entertainment LLC

“Spider-Man”-salg oppe på 9 millioner: PS4-salg fortsætter også

“Marvel’s Spider-Man” har solgt mere end 9 millioner, imens salget af PS4-konsoller nåede op over 91,6 millioner efter julen.

Det kører tilsyneladende for Sony i øjeblikket. Det PS4-eksklusive “Spider-Man” er nu blevet solgt i mere end 9 millioner eksemplarer, efter at det i september også blev det hurtigst sælgende Playstation-eksklusive spil nogensinde – læs mere her.

Det skriver Gamespot.

Samtidig har Sony afsløret, at med de 5,6 millioner solgte PS4-konsoller mellem 19. november og 31. december, så er der blevet solgt 91,6 millioner PS4-konsoller.

Med de to tal kan man udregne, at hver tiende PS4-ejer har købt “Spider-Man”.

Der blev også solgt 50,7 millioner PS4-spil i juletiden, hvilket betyder, at der er blevet solgt 876 millioner PS4-spil i alt, siden konsollen udkom i 2013.

Der er dog et stykke op til Sonys mest populære konsol, Playstation 2, som der blev solgt 150 millioner af sammen med 1,52 milliarder PS2-spil.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login