© Sony Interactive Entertainment LLC

Spil-streamingtjenesten Playstation Now kommer snart til Danmark

Snart kan du få adgang til mere end 600 PS4-, PS3- og PS2-spil via streamingtjenesten Playstation Now i Danmark.

Danske Xbox-ejere har allerede abonnements-tjenesten Xbox Game Pass, men snart kan PS4-ejere også være med, da Playstation Now kommer til Danmark.

Det betyder, at du snart kan streame mere end 600 nye og klassiske PS4-, PS3- og PS2-spil på din Playstation 4 – eller downloade dem i fuld opløsning, hvis ikke ens internet er hurtigt nok til at streame dem.

Hvis man ikke har en Playstation 4 og gerne vil spille populære eksklusive spil som “The Last of Us” eller “Bloodborne”, så er der endda også hjælp at hente, da du også kan bruge Playstation Now på din PC.

Nyere spil som “Prey”, “For Honor”, “Mafia III” og “Dirt 4” er for nyligt blevet tilføjet.

Sony har endnu ikke offentliggjort en specifik lanceringsdato, men betaen begynder allerede i starten af februar, og alle kan skrive sig op til den på dette tilmeldingssite.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login