© Railgun

StarSeries: North og Fragsters ude ved kvartfinalen – OpTic taber semifinalen

Tre danske hold var med ved finalerne i StarSeries-turneringen. Kun OpTic kom videre fra kvartfinalen og tabte i semifinalen.

De tre danske hold North, Fragsters og OpTic kom alle til kvartfinalerne ved StarSeries i-League fredag. Fragsters og FCK-holdet North tabte begge 2-0 til henholdsvis Vega Squadron og NRG, men OpTic kom videre til semifinalen.

Men længere kom danskerne fra OpTic ikke, da de spillede semifinale mod finske ENCE, der endte med at vinde turneringen og tage 125.000 dollars med hjem

Det gik ellers godt i første halvleg på første map Mirage, som OpTic afsluttede med en føring på 9-6. Men i anden halvleg tabte OpTic otte runder i træk, hvilket betød at ENCE vandt 16-10.

På andet map, Cache, vandt ENCE først CT-siden 12-3, hvorfor finnerne ikke manglede mange point, før de kunne slutte kampen af med en komfortabel føring på 16-7.

OpTic må derfor nøjes med en pengepræmie på 25.000 dollars, imens Fragsters og North begge fik 10.000 dollars med hjem fra turneringen i Kiev.

starseries i-league resultater / Railgun.dk

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login