Newz.dk abonnement

Slip for reklamerne på newz.dk ved at oprette en bruger og tegne et abonnement.

Firaxis

Team Liquid hyrer første professionelle Civ VI-spiller

Stephen 'MrGameTheory' Takowsky bliver den første professionelle Civilization VI-spiller. Det sker med hans ansættelse ved Team Liquid, der forventer, at han skal lede et kommende professionelt Civ VI-team. Liquid håber derved at kunne sætte gang i spillet som en eSport.

Stephen Takowsky har tidligere konkurreret i Clash Royale, og han vandt sin første Civilization Cup i 2007. Han har desuden flere rekorder i Civilization IV og topper den internationale liste i Civilization V.

Spørgsmålet bliver, om et kompliseret og langstrakt spil vil fungere lige så fængende og spændende som for eksempet Overwatch eller CS:GO, når man ser på det som eSport.

Team Liquid har blandt andet spillere i Rocket League og Counterstrike: Global Offensive, og de første Civilization VI-turneringer skulle begynde i november.

Gå til bund
Gravatar

#1 Xaroc 26. okt. 2016 12:01

Kan ikke se Civilization som Esport, da det er svært at forstå hvad sker på skærmen medmindre man selv nørder det.
Gravatar

#2 mireigi 26. okt. 2016 14:46

Xaroc (1) skrev:
Kan ikke se Civilization som Esport, da det er svært at forstå hvad sker på skærmen medmindre man selv nørder det.

Det samme gør sig vel gældende for StarCraft, CS, og alle de andre spil?

Måske nogle spil er nemmere at forstå end andre, men de kræver alle et niveau af indsigt for at kunne sætte sig i spillerens sted.
//Jeg kan alt, indtil det modsatte er bevist.
Gravatar

#3 Xaroc 26. okt. 2016 17:32

Starcraft skal man bare forstå om rød eller blå taber, det kan man se ved hvilken farve der taber kampene.
Man behøver ikke forstå hvad alle enhederne gør.
Smider man CIV op på en storskærm tror jeg folk får samme ide fordi ting ligner hianden.
Plus de skal kæmpe med et "turn based" spil, som er svært at holde hyped.
Starcraft skar os ned på tiden for at komme til kampene hurtiger.
Gravatar

#4 modgaard 26. okt. 2016 20:50

For mig er den sociale udgave af Civ noget med venner, der sidder den halve nat (og venter på ham den irriterende er færdig med sin tur, og han vinder for øvrigt sikkert også).

Det bliver spændende at se, om Civ fungerer som publikumsunderholdning set fra tilskuerpladser og skærmen.
https://newz.dk
Gravatar

#5 Adagio 28. okt. 2016 11:38

Umiddelbart så vil jeg også mene at Civilization nok ikke er det mest interessante spil som esport, da det er turbaseret og har jo sådan set ikke meget action.

Fra en tilskuer vinkel vil jeg have meget svært ved at se det interessante i det. Er vel lidt som at se andre folk spille skak?

Men nu er jeg så ikke ligefrem målgruppen til sådan noget. Jeg synes generelt at det er kedeligt at se på. Sport og esport er sådan set det samme. Kedeligt at se andre spille, men kan være sjovt nok at spille selv

Jeg elsker selv Civilization og har da også set et par videoer af andre folk spille det, men det er udelukkende gameplay videoer fra før release, så man lige kunne se de forskellige nye features.

modgaard (4) skrev:
For mig er den sociale udgave af Civ noget med venner, der sidder den halve nat (og venter på ham den irriterende er færdig med sin tur, og han vinder for øvrigt sikkert også).

Jeg har godt hørt om den her myte. Venner der sidder sammen og spiller Civilization til langt ud på natten. En myte jeg dog aldrig i min vildeste fantasi kunne tro vil ske i virkeligheden
I alle mine mange år er der kun lykkedes mig at finde EN anden person der spiller civilization (men spiller højst et spil i året). I mine mange år har jeg mødt mange gamere, men kun få der er til strategispil, men ikke til turbaserede spil
Har spillet et par PBEM Civ spil, men det var ikke interessant. At spille live online med tilfældige spillere er heller ikke lige mig

Nu til dags har jeg så ikke tiden til det, så det bliver udelukkende kun singleplayer.

Håber dog snart at der kommer en patch ud til Civ 6 som gør AI'en bedre.
I mit første spil startede jeg på samme continent som en AI der elskede horsemen. Hun byggede en kæmpe hær af dem og troede hun var uovervindelig. Jeg byggede et par spearmen og så var den hær væk
Andet problem er også at alle hader alle hele tiden og alle hader warmongers. Meget træls når følgende situation opstår: Land1 spørger mig om jeg vil være med i krig mod Land2, som jeg siger ja til. Kort tid efter bliver Land1 sur på mig og kalder mig en warmonger

Lidt komisk er også at Norge (som elsker lande med en stor flåde) blev ved med at klage over at min flåde var for lille og jeg vil være for nem at angribe fra havet. Nu var det så bare at jeg ikke ejede en eneste by i nærheden af havet
Gravatar

#6 modgaard 28. okt. 2016 12:31

#5 Jeg refererede til hændelser, der udspillede sig for sådan cirka 10-15 år siden. Og ham, der tog så irriterende lang tid om at blive færdig med sin tur, plejede at vinde :)
https://newz.dk
Gravatar

#7 Adagio 28. okt. 2016 12:57

modgaard (6) skrev:
#5 Jeg refererede til hændelser, der udspillede sig for sådan cirka 10-15 år siden. Og ham, der tog så irriterende lang tid om at blive færdig med sin tur, plejede at vinde :)

Det var også den tid jeg snakkede om :)
Og det giver selvfølgelig god mening at ham der tog god tid om sin tur var vinderen, når det drejer sig om et spil som Civ hehe

Aldrig i mit liv lykkedes mig at finde en person der kan lide Civilization, med undtagelse af en enkelt person der aldrig spiller det
Ville ellers have elsket at tage nogle kampe med mine venner dengang hvor man havde tid, men de ville alle kun spille CS :(

Det nærmeste jeg har spillet var HistoryLine eller Battle Isle, som også er turbaseret. Det fik jeg da spillet med en af mine venner dengang på Amigaen. Hyggelige spil :)
Gravatar

#8 vision-dk 31. okt. 2016 13:50

Adagio (7) skrev:

Jeg har kun spillet Civ i single player. Derimod har jeg flere gange været med til at spille Heroes of Might and Magic (II og III) i multiplayer med 2-5 spillere.
http://6000-kolding.myminicity.com
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login