© SCi Games

THQ Nordic køber flere rettigheder: Genopliver måske “Carmageddon”

THQ Nordic har købt en masse gamle spil-rettigheder, og nu køber de også “Carmageddon”.

Nordic Games blev dannet i 2011 og i 2013 købte de størstedelen af THQ’s rettigheder som “Darksiders” og “Red Faction”, og i 2014 købte de også THQ-navnet og blev til THQ Nordic.

Siden da har de købt spilselskaber og rettigheder til højre og venstre, og “Carmageddon” er nu en af disse rettigheder, som selskabet ejer. Derfor er det ikke usandsynligt, at vi ser mere til den klassiske bilspil-serie, hvor man skal smadre de andres biler.

Stainless Games, der nu har solgt rettighederne, købte “Carmageddon”-rettighederne tilbage i 2012 og udgav det kickstartede “Carmageddon Reincarnation” i Steam Early Access-form i 2014.

THQ Nordic har i den seneste tid købt rettighederne til “Kingdoms of Amalur”, “TimeSplitters” og “Second Sight”.

Samtidig har THQ Nordi også overtaget hele spilselskaber som Deep Silver (“Saints Row” og “Metro”), Bugbear (“Flatout”-serien og “Wreckfest”) og svenske Coffee Stain (“Goat Simulator”).

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login