© Ninja / YouTube

Twitch brugte ved et uheld Ninjas gamle kanal til at reklamere for porno

Chefen for Twitch har undskyldt til Ninja, fordi de promoverede en porno-streamer på hans gamle Kanal.

Tyler ‘Ninja’ Blevins har haft stor succes på Mixer, efter han har droppet Twitch. Det tog under en uge at ramme en million abonnenter, og streameren er i skrivende stund nået op over 1,5 millioner.

Twitch har i mellemtiden udnyttet streamerens popularitet ved at bruge hans lukkede Twitch-kanal til at promovere andre streamere, når de besøger den.

Dette er Twitch nu stoppet med, efter det blev opdaget, at en af de øverste promoverede kanaler indeholdt porno.

Det raser Ninja over på Twitter, som man kan se herunder.

Siden hændelsen, som Twitch-chefen Emmett Shear kalder et uheld, er Twitch stoppet med at bruge Ninjas kanal til at promovere andre streams.

Shear skriver på Twitter, at det er noget nyt, at de er begyndt at eksperimentere med at promovere andre kanaler, når streamere er offline. Dette strider imod det, Ninja siger i videoen, da han kun mener, det er hans kanal, de gør det med.

Chefen undskylder også personligt til Ninja for uheldet.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login