© Ubisoft

Ubisoft sælger ikke “The Division 2” på Steam: Bruger Epic Games Store i stedet

“The Division 2” kommer ikke til Steam, men i stedet til “Fortnite”-udvikleren Epics digitale butik.

PC-udgaven af det “Destiny”-inspirerede third-person-skydespil “The Division 2” kommer ikke til Steam, men til Epics nye digitale butik.

Det skriver Variety.

Tilbage i december skabte Epic, udvikleren bag “Fortnite”, mange overskrifter, da de lancerede deres egen digitale spil-butik – læs mere her.

Det specielle ved Epic Games Store er, at spil-udvikleren får 88 procent af salget, hvor de normalt kun får 70 med Steam og de fleste andre digitale spil-butikker, hvilket Ubisoft tilsyneladende har tænkt var en god deal.

“The Division 2” er således blevet fjernet fra Steam, så man nu kun kan forudbestille PC-udgaven på Epic Games Store.

Dog udmelder Ubisoft, at de ikke har droppet Steam helt, og at det ikke er alle fremtidige spil, som vil bruge Epic Games Store i stedet.

“The Division 2” kan nu forudbestilles på Epic Games Store og på Ubisofts egen store, inden spillet udkommer den 15. marts.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login