© Activision Blizzard

USA kan være på vej til at forbyde loot boxes og ‘pay-to-win’-mikrotransaktioner

Et nyt lovforslag vil gøre det forbudt at sælge loot boxes i spil for mindreårige.

Den amerikanske senator Josh Hawley har introduceret et lovforslag med navnet “The Protecting Children from Abusive Games Act”.

Lovens mål er at beskytte mod spil, der tjener penge på børns afhængighed, skriver Kotaku.

Derfor ville loven betyde, at det fremover ville være ulovligt at sælge loot boxes i spil, der bliver markedsført til børn og unge under 18 år.

Loven inkluderer desuden et forbud mod ‘pay-to-win’-mekanikker, der f.eks. prøver at lokke folk til at bruge penge på at blive bedre end andre i multiplayer-spil, og spil, der opfordrer til at bruge penge for at komme hurtigere igennem det – så den dækker ret bredt.

Senatoren nævner Activisions populære mobilspil “Candy Crush” som et specielt slemt eksempel.

Brancheorganisationen i USA, The Entertainment Software Association (ESA), kritiserer loven på flere måder.

De pointerer, at lande som Tyskland, Storbritannien og endda Danmark har valgt at sige, at loot boxes ikke svarer til gambling.

Derudover nævner de, at der allerede findes lettilgængelige ‘parental controls’, som forældre kan bruge til at styre, hvor meget og hvad deres børn må bruge penge på.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login