© Valve

Valves nye “Dota”-spinoff er ude nu

Valves ‘Auto Chess’-spil, “Dota Underlords”, er ude nu på Steam.

Drodo fik stor succes med deres “Dota 2”-mod “Dota Auto Chess”, der gav MOBA-spillere en mere taktisk og mindre refleks-baseret version af “Dota 2”.

De fik så stor succes, at Valve tidligere på året lavede en aftale med dem om at lave deres egen officielle version af “Auto Chess” med Drodos velsignelse.

Siden da har Drodo afsløret, at deres nye version af spillet, “PC Auto Chess”, kommer til Valves Steam-rival, Epic Games Store.

Nu er Valve så samtidig klar med deres officielle version af den populære mod, der har fået navnet “Dota Underlords”.

Det er tilgængeligt i dag for dem, der ejer et battle pass i “Dota 2”.

Men om en uge får “Dota Underlords” også en åben beta, der vil være tilgængelig for alle, og denne beta kommer både til Steam, Android og iOS.

Betaen inkluderer multiplayer med op til otte spillere, kampe mod bots og forskellige kombinationer af online-spillere og bots.

Læs mere på den officielle “Dota 2”-blog her og se gameplay fra spillet nedenfor.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login