© EA DICE

Video viser de otte multiplayer-baner i “Battlefield 5”

En ny video viser alle de otte multiplayer-baner, man kan spille, når “Battlefield 5” udkommer.

Hvis man har spillet den åbne beta i september, så har man allerede prøvet Narvik- og Rotterdam-banerne i “Battlefield 5”, men nu viser en ny video alle de otte baner, der er tilgængelig fra start af.

Mest interessant blandt de nye baner er måske ‘Devastation’, der foregår i en bombe-ødelagt version af Rotterdam sent i krigen, og ‘Fjell 652’, der foregår oppe på en sneklædt bjergtop, hvor der også vil være ekstremt, dynamisk vejr.

Den franske ‘Twisted Steel’-bane er også interessant. Ifølge Dice, har banen det største bygningsværk, som de nogensinde har inkluderet i et “Battlefield”-spil, i form af en ødelagt bro.

Videoen viser også ‘Panzerstorm’-banen, der vil være den første af mange baner, der gratis kommer til spillet efter udgivelsen.

“Battlefield V” udkommer den 20. november til PS4, Xbox One og PC.

battlefield 5 maps baner / Railgun.dk

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login