© DBU / Twitter

Weekend-resultater: Danmarks landshold vinder nordisk “FIFA”-turnering

Første turnering for e-fodboldlandsholdet endte med dansk succes.

Danmarks officielle e-fodboldlandshold, bestående af ‘Dingo’, ‘Fredberg’ og Barnewitz, skulle i aktion for første gang i weekenden, og de endte med at hive trofæet med hjem til Danmark.

I Nordics Invitational-turneringen skulle de spille mod Sverige, Finland og Norge. Efter at have slået Finland på hjemmebane i semifinalen, endte danskerne mod Norge i finalen.

Første 2v2-kamp vandt danskerne med ‘Dingo og ‘Fredberg’ ved roret.

Herefter skulle ‘Fredberg’ i kamp alene i en 1v1-kamp, der endte i forlænget spilletid på grund af en dansk scoring i sidste sekund til 3-3.

Dog endte Norge med at vinde denne vanvittige kamp 5-4 i overtiden.

Derfor skulle ‘Dingo’ i aktion i en sidste afgørende kamp. Denne kamp vandt han med en sidste scoring – også i overtiden – og Danmark sejrede.

Se højdepunkter fra kampen nedenfor.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login