© Astralis / Twitter

Weekendens Esport: Astralis i ESL One-finaler i Köln

ESL One Cologne-finalerne spilles i weekenden, og Astralis er i semifinalen.

Weekendens Esport byder på flere finaler i en stor CS-turnering i form af ESL One i Köln.

Astralis er direkte i semifinalen efter torsdagens sejr over NiP, der i stedet må nøjes med en kvartfinale.

Kampen endte 2-0, men det blev ikke så nemt for danskerne, som resultatet tilsyneladende viser.

Første map, Dust2, blev nemlig en tæt affære, selvom Astralis gik til halvleg med scoren 12-3. Men i anden halvleg vendte spillet, og NiP endte med at vinde denne med samme resultat på 12-3, hvorfor de to hold måtte ud i overtid.

I overtiden hev danskerne dog mappet hjem med en endelig score på 19-16. Andet map, Inferno blev knap så tæt og endte således med en relativt sikker sejr på 16-8.

Derfor røg Astralis direkte i semifinalen, hvor de enten skal møde franske Vitality eller amerikanerne fra NRG afhængigt af fredagens kvartfinaler.

Den andet semifinale-plads har Liquid vundet, der fortsat er nummer 1 på verdensranglisten, efter de væltede Astralis af pinden i starten af juni – læs mere her.

Astralis har så denne uge dykket endnu længere ned på verdensranglisten og har således meget at kæmpe for i denne turnering.

I ESL One Cologne spilles der om en førstepræmie på hele 125.000 dollars.

Alle kampene kan ses nedenfor eller på TV2 Zulu.

esl one cologne koln program plan tid / Railgun.dk

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login