© Astralis / Twitter

Weekendens Esport: Astralis i semifinalen i ESL Pro League

Efter en sejr over Liquid har Astralis sikret sig en semifinale-plads i ESL Pro League, der bliver afsluttet i weekenden.

Weekendens Esport byder på den store ESL Pro League Season 8, der bliver afholdt i Odense. Her er North røget ud, men Astralis har nu kvalificeret sig til semifinalen.

Det gør de efter en sejr over Liquid, som de vandt 2-0.

De to tophold fulgtes ad i starten af første halvleg, men efter et quad-kill af Dupreeh, som kan ses her, tog danskerne en solid føring og sluttede første halvleg af på Inferno med en føring på 9-6.

Anden halvleg blev mere tæt, men de danske stjerner endte stadig med at holde deres føring, og første map ender 16-12.

Først halvleg af andet map, Nuke, ender noglelunde lige, men stadig med en Astralis-føring på 9-6. Anden halvleg blev dog en anden sag, hvor det kun lykkedes Liquid at få to point.

Xyp9x slutter mappet af med et quad-kill, og Nuke ender 16-8 til danskerne.

Det betyder, at Astralis ryger direkte i semifinalen og skal spille mod enten Renegades eller Mousesports – afhængigt af hvem af de to, som vinder kvartfinalen i dag.

Liquid ryger i kvartfinalen og skal spille mod NaVi om at gå videre til semifinalen mod MIBR.

Programmet for finalerne kan ses herunder, og selve kampene kan ses via Twitch nedenfor.

astralis esl pro league finaler program / Railgun.dk

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login