© Blast Pro Series

Weekendens Esport: Astralis til Blast Pro Series i São Paulo

I weekenden får Astralis endnu engang mulighed for at vise, at de er bedste i verden ved årets første Blast Pro Series-turnering.

I aften starter Blast Pro Series São Paulo.

Her skal danske Astralis se, om de kan gentage succesen fra Blast Pro Series-turneringen i Lissabon i slutningen af sidste år – læs mere her.

Der var det NaVi, som endte i finalen med Astralis, men det ukrainske tophold er ikke med denne gang.

I stedet består de fem andre tophold af FaZe, NiP, MIBR, Liquid og finske ENCE, der overraskede alle ved at kæmpe sig hele vejen op til finalen ved dette års første Major, hvor de dog endte med at tabe til Astralis – læs mere her.

De første kampe bliver spillet i aften klokken 23, hvor Astralis skal kæmpe mod verdens nummer to, Liquid.

Herefter skal danskerne spille mod de fire andre hold i turneringen om lørdagen. Programmet for Astralis-kampene kan ses herunder og resten af programmet kan ses her via HLTV.

  • 23:00 (22/03): Astralis Liquid
  • 00:30 (23/03): Astralis – ENCE.
  • 17:00 (23/03): Astralis – MIBR.
  • 18:20 (23/03): Astralis – NiP
  • 19:40 (23/03): Astralis – FaZe
  • 21:00 (23/03): Blast Pro Series Stand-off
  • 22:00 (23/03): Blast Pro Series Grand Final

TV2 Zulu viser turneringen med dækning fra de faste eksperter Niels ‘rizc’ Topp og Andreas ‘Jern’ Thomsen.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login