© Blizzard Entertainment

Weekendens Esport: CS-Major og Overwatch League skudt i gang

Både Overwatch League sæson 2 og den store CS-Major i Katowice er blevet skudt i gang og kører henover weekenden.

Onsdag startede CS-Majoren IEM Katowice officielt. I den indledende runde skal 16 hold spille om at komme videre til slutrunden, der bliver spillet i næste uge med hold som Astralis, Liquid og NaVi .

I denne weekend er det store hold som Fnatic, G2, Cloud9 og svenske NiP, der skal dyste.

Indtil videre er der dog ingen af de hold, som er blandt de otte, der ser ud til at gå videre til slutrunden. I stedet er det hold som NRG og Renegades, der ligger i toppen – men meget kan nå at ske endnu.

Dagens kampe starter klokken 16 i dag, og i morgen lægger NiP ud med en kamp mod Vega Squadron klokken 13.

Kamprogrammet kan findes på HLTV her, imens selve kampene kan ses nedenfor.

Sæson 2 af Overwatch League startede i går, hvor blandt andet Philadelphia Fusion tog en sejr over sidste års mestre, London Spitfire.

I nat, lørdag aften og søndag aften spiller holdene igen.

Der er en række nye hold i denne sæson så som Paris Eternal, der altså er det andet europæiske hold, der er med i ligaen udover London Spitfire.

Boston Uprising er værd at holde øje med, hvis man har danske briller på. Her spiller danske Kristian ‘Kellex’ Keller, ligesom han også gjorde det, da landsholdet næsten kom til finalerne ved sidste års Overwatch-VM.

Boston tabte 1-2 til New York Excelsior i går og skal spille deres anden kamp mod Houston Outlaws på søndag klokken 21:00.

Følg med på Twitch her og se kampprogrammet her.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login