© Fragsters / Facebook

Weekendens Esport: Danske Fragsters i Dreamhack Open Atlanta – Mangler en spiller

Weekenden byder på CS-turneringen Dreamhack Open Atlanta, hvor danske Fragsters, der mangler en spiller, skal dyste mod syv andre gode hold.

Fragsters udmeldte for et par uger siden, at holdet stopper på ubestemt tid ved udgangen af året. Derfor er det også en af de sidste gange, vi kan opleve dem som samlet hold i weekendens Dreamhack Open Atlanta.

Det er dog ikke et helt samlet hold. Lucas ‘Bubski’ Andersen skriver på Twitter, at han fik et angstanfald på vej til turneringen, og at han nu har besluttet at sætte sin Esports-karriere på pause for at få behandling.

Derfor leder det danske hold også efter en stand-in til turneringen, der starter i dag, skriver holdkammeraten Ismail ‘refrezh’ Ali på Twitter.

Efter at være nået hele vejen til kvartfinalen i Starseries i midten oktober, har deres chancer ellers set gode ud.

Favoritterne fra Complexity skyder turneringen igang klokken 18:00 mod Envy i aften, imens at Fragsters – hvis de finder en erstatning – skal spille mod Rogue klokken 22:30 samme aften.

Vinderne går videre og skal spille flere kampe lørdag, imens finalerne spilles søndag. Se programmet på HLTV her.

https://twitter.com/BubskiCSGO/status/1063070638322188290

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login