© Epic Games

Weekendens Esport: Danskere i første verdensmesterskab i “Fortnite”

Det officielle “Fortnite”-VM har finaler denne weekend – endda med dansk deltagelse.

Denne weekend byder på verdens første officielle VM-finaler i “Fortnite”, der går under navnet Fortnite World Cup Finals.

Knap 200 af verdens bedste “Fortnite”-spillere er samlet for at kæmpe om præmiepuljen på 30 millioner dollars, og det inkluderer to danskere.

Thomas ‘Th0masHD’ Davidsen og Jonas ‘Klusia’ Colkær skal således dyste sammen i duo-delen af turneringen, imens Jonas Colkær også er kvalificeret til solo-delen af turneringen.

Solos og Duos er de to hovedkonkurrencer i finalerne, men der er også konkurrencer i Creative-moden i “Fortnite” samt en turnering med kendte, der dyster for velgørenhed.

I ‘Celebrity Pro-Am’-turneringen vil 50 kendte spille duos sammen med 50 professionelle om en præmiepulje på tre millioner dollars til velgørende formål.

Hele showet kan ses på den officielle “Fortnite”-YouTube-kanal eller på Twitch nedenfor.

Se programmet for finalerne herunder:

Fredag – 26. juli:

  • Creative Finals Preshow – 18:30
  • Creative Finals – 19:00
  • Celebrity Pro-Am – 22:00

Lørdag – 27. juli:

  • Duos Finals Preshow – 18:30
  • Duos Finals – 19:00
  • Duos Finals vinder-ceremoni – 22:45

Søndag – 28. juli:

  • Solo Finals Preshow – 18:30
  • Solo Finals – 19:00
  • Solo Finals vinder-ceremoni – 22:45

Læs også 18-årig dansker skal dyste om millioner ved “Fortnite”-VM.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login