PlayStation 5-brugere kan kun spille PS4-udgaven af “Call of Duty: Black Ops Cold War”
En fejl ved installation har gjort, at nogle PlayStation 5-brugere spiller PS4-udgaven af “Call of Duty: Black Ops Cold War”.
Det drejer sig øjensynligt kun om de brugere, der har købt en udgave af “Call of Duty: Black Ops Cold War”, der kan benyttes på både PS4 og PS5.
Men brugere klager nu over, at de ikke kan tilgå PS5-version af spillet.
Ifølge Eurogamer så består fejlen i, at nogle brugere har valgt at downloade begge versioner på deres nyindkøbte Playstation 5.
Når brugerne prøver at starte spillet, vælger konsollen automatisk PS4-versionen.
Desuden melder nogle brugere også om, at en ‘bug’ forhindrer brugerne i at downloade PS5-versionen, hvis PS4-versionen stadig er installeret.
En simpel, men utilfredstillende måde at fikse problemet på er at gendanne konsollen.
PlayStation 5-konsollen er allerede blevet udgivet i USA d. 12 november. Her i Danmark må vi vente til d. 19 november.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
Opret Bruger Login